Velkommen til Egekærslunds nyhedsbrev. Fire gange om året udsender vi et nyhedsbrev med diverse tips og seneste nyt fra vores virksomhed. Du kan læse om alt fra drift, udviklingsprojekter, nye samarbejder og til højaktuelle temaer som grøn omstilling og bæredygtighed.
Egekærslund siden sidst
Siden sidste nyhedsbrev har vi fundet en ny driftsleder. Marius er 25 år gammel og uddannet landmand og har derefter videreuddannet sig. Først som produktionsleder og derefter som agraøkonom. Han har tidligere arbejdet på et større landbrug på Vestfyn. Når han ikke lige er går rundt som driftsleder på Egekærslund, så bruger han tiden med sin kæreste og håndbold, når der lige er tid til det. Derudover kører han traktortræk sammen med sine brødre og sidder i lokalbestyrelsen hos Landbo Ungdom.
Marius har været ansat siden 1. februar 2022 og har som driftsleder ansvaret for vores eget landbrug. Samtidig fungerer han også som problemløser, blæksprutte og hjælper Helle og Kurt på kontoret.
Ligesom resten af virksomheden arbejder Marius også med bæredygtighed i hverdagen, hvor der bl.a. bruges mindst muligt kemi samt der praktiseres præcisionsjordbrug for at placere og udnytte gødningen bedst muligt. .
Hvordan er det sidste års tid så gået?
Marius udtaler: ”Det har været megafedt. Gode kolleger og gode ledere i Kurt og Helle. Jeg elsker, at kunne arbejde med frihed under ansvar. Jeg elsker at komme på arbejde og vide at der hver dag er noget at lave. Ingen dage er ens.”
Vi er utrolig glade for Marius og hans kompetencer samt gode humør og ser frem til mange års fremtidigt samarbejde.
Når der går lort i det……
Allan, Mikkel og Sander elsker nå der går lort i det. Det betyder nemlig en masse arbejde til dem. De har alle ventet utålmodigt på sæsonstart. De kører i 2-holdsskift, så der altid holdes en stor kapacitet. Deres mange års erfaring gør at de leverer en høj kvalitet gang på gang. Vores gylle-team kører altid i maskiner med den nyeste viden indenfor udvikling af landbrugsmaskiner. Dette for at sikre både høj effektivitet, men også for at give vores medarbejdere de bedste betingelser for at levere den bedste kvalitet, når de er i marken.
Ny bom – 36 meter
Udover dette har vi investeret i en 36 meters HARSØ-bom til vores nuværende gylleudlægger, som stadig kan køre 24 og 30 meter. Valget på HARSØ er primært faldet på den lave egenvægt samt den store driftssikkerhed og styrke – både når det gælder bom opbygning og fordelere. Desuden er Søren og Christian klar med vores to Samsonvogne med bomme eller nedfælder.
Skal dine marker have besøg af en af disse fantastiske personer, vores over 30 års erfaring med gylleudlægning og måske vores nye gylleudlægger, så kontakt os allerede nu på:
Helle Lundsgaard
Telefon: +45 66 15 02 33
Email: hl@egekaerslund.dk
Kurt Lundsgaard
Telefon: +45 21 70 96 08
Email: kl@egekaerslund.dk
Hvis du er interesseret i at læse mere, kan du finde mere information på: https://egekaerslund.dk/landbrug
Egekærslund og FN’s 17 verdensmål
Vi tog et valg i 2020 om at tage ansvar for en grønnere omstilling og mere socialt ansvar. Social og samfundsmæssig ansvarlighed er en vigtig opgave for os og vi håber at vi kan være med til at udbrede det til andre i vores branche.
Vi har siden 9. januar 2023 haft en praktikant, ved navn Søren, ansat på kontoret, som bl.a. skal hjælpe os videre med vores CO2 aftryk samt starte på en ESG-rapport for Egekærslund A/S. Han kommer også til at passe telefonen i hverdagen. Søren studerer til daglig Økonomi og IT på UCL Professionshøjskole i Odense.
Højsæsonen nærmer sig med hastige skridt og i den forbindelse glæder vi os til at vores elev Rasmus kommer tilbage fra skoleophold. Han er netop blevet færdig med sidste skoleophold som jordbrugs maskinfører og skal nu tilbage til os og have sin sidste praktikperiode. Derudover startede vores nye elev Mathias ved os d. 20. februar 2023 som landmandselev. Vi byder Mathias velkommen og ved alle tager godt imod ham.
Vi bestræber efter som minimum at have to elever, men ser gerne flere. Vi ønsker hos Egekærslund A/S at udvikle de unge mennesker, så når de en dag er færdigudlærte og skal ud på arbejdsmarkedet, står klar med både den faglige- og menneskelige pakke.
Vi tager som virksomhed ansvar for den grønne omstilling og har derfor siden august 2022 haft installeret GPS’er på vores traktorer for bl.a. at effektivisere og reducere vores dieselforbrug og samtidig skabe en større arbejdsglæde og komfort. Derudover er der på vores kontor i 2023 blevet installeret en varmepumpe, som erstatning for vores gamle dieselfyr på kontoret og der er blevet plantet 5 søjleegetræer. Og snart vil der også blive sået vilde blomster på Grønvej 100 til gavn for biodiversiteten.
Hvis dette har fanget din kan der læses yderlige om hvad vi gør indenfor FN’s 17 verdensmål på nedenstående link:
https://egekaerslund.dk/csr