Analyser og banetest

Fakta målretter plejeindsatsen


Med en analyse og test af jeres boldbane eller idrætsanlæg, kan vi kortlægge banens udfordringer og eventuelle skadevoldere. Med denne viden kan vi målrette og optimere plejeindsatsen, og kvalificere jeres beslutning om valg af plejeplan.

Samarbejdspartner


For at sikre vores kunder en optimal rådgivning, har vi valgt at samarbejde med en af Danmarks førende græsspecialister, Asbjørn Nyholt.

Det er enormt givende at arbejde sammen med Kurt, og vi har en stor gensidig respekt for hinandens faglighed. Jeg kommer med min teoretiske systemtænkning, og Kurt har en praktisk dybde og viden som jeg ikke har. Sammen får vi en god snak om hvad der er kernen i banens udfordringer, og hvilke løsninger vi ser for os. Det giver rigtig god synergi.

Asbjørn Nyholt, græskonsulent

Hvad fortæller en baneanalyse?


Med en baneanalyse får I blandt andet viden om banens sammensætning og fordeling af græsarter/ukrudt, og græssets evne til at optage næringsstoffer. Jordbundsprøver er også en vigtig del af analysen. De fortæller om jordens sammensætning, vækstlagets frugtbarhed og næringsindhold samt dræneevne.

Banens sammensætning og fordeling af græsarter og ukrudt 

Bladanalyse - græssets evne til at optage næringsstoffer

Identifikation af svampesygdomme/skadevoldere

Jordbundstype og sammensætning

Næringsstoffer og frugtbarhed

Komprimeringsgrad, vandinfiltration og dræneevne

Hvad indeholder en banetest?


Indhold og omfang af en banetest afhænger af typen af bane. Stadionbaner er underlagt Superligaens LIGA-BANETEST, hvor banerne testes på baggrund af 22 forskellige parametre.

På breddebaner testes på udvalgte parametre, der matcher de lokale behov.

Eksempel på testpakke til breddebaner:

Tilstandsvurdering og diagnose 

Planhed og hårdhed

Plantedække og mængde af ukrudt 

Vandinfiltration og fugtighed i vækstlag 

Roddybde og klippehøjde

pic

Kurt Lundsgaard
Groundsman og Driftsleder
21 70 96 08

Vidste du at...

Græssets indhold af næringsstoffer er drivkraften for mange af de hærdningsprocesser, som sikrer at græsset regenerer efter en hård spillesæson – og øger chancerne for at overleve en våd og hård vinter.